Hænder

Har du nogensinde de der dage, hvor alt bare føles trist og ligegyldigt? Hvor du føler dig helt alene i verden, og ikke rigtigt kan forklare, hvorfor du har det som du har det? Det har vi alle sammen, og det er helt naturligt. Du skal derfor ikke være for hård ved dig selv, når det sker: du skal nok komme ovenpå igen. Der er dog nogle ting du kan gøre lige nu – hvor jeg antager du ikke har det alt for slemt – som vil gøre at du kan komme hurtigere ovenpå næste gang at du rammer en nedtur.

En af de bedste øvelser du kan gøre for dig selv er, at bruge noget tid på at overveje hvilke mennesker i dit liv, der virkelig støtter dig. Når først depressionen rammer, så er det svært at få øje på nogen. Når vi føler os alene i verden, kan vi ikke få øje på de mennesker, der elsker os og gerne vil hjælpe os. Vi har på et eller andet plan allerede besluttet, at den slags mennesker ikke eksisterer, og derfor kan vi ikke finde dem i vores liv. Men når livet går godt, så er de betydeligt nemmere at få øje på. Så sæt dig ned lige nu, og find et stykke papir frem. Jeg vil have dig til at skrive alle de mennesker ned på det her stykke papir, som på et eller andet tidspunkt har støttet dig, eller som du tror ville være villig til at støtte dig i fremtiden.

Tilføj meget gerne detaljer på papiret: hvordan de har støttet dig, gode ting de har sagt til dig igennem tiden, eller hvordan du vil beskrive dit forhold til dem. Når du en dag føler dig nede, vil du kunne kigge på dette stykke papir, og blive mindet om at der er mennesker der støtter dig her i livet, og måske endda blive inspireret til at tage kontakt til dem. Specielt hvis du skriver deres mobilnummer eller email ned ved siden af deres navn.

Mine nedture plejer at vare mindst et par uger, og kan let strække sig over flere måneder. Men jeg lavede denne øvelse, og tog fat i min kammerat Kristian allerede på den anden dag. Jeg fortalte ham hvordan jeg havde det, og så inviterede han mig straks ud på jagt. Jeg lånte noget jagt tøj af ham, og så tog vi ellers ud i skoven klokken 6 om morgenen. Det var lige præcis det jeg havde brug for. Vi snakkede ikke særligt meget, da det ikke er specielt smart når man er på jagt. Men bare det at lave noget, der føltes nogenlunde produktivt, mens man var i selskab med en ven man ved er der for at støtte én, gjorde en enorm forskel. Det satte gang i en masse positive følelser, og jeg kom lynhurtigt ud af de mørke tanker.