Hyppig håndvask er et af de absolut vigtigste værktøjer, når det kommer til god personlig hygiejne. Der er bakterier og andre potentielt sygdomsfremkaldende ting overalt omkring os: men det betyder ikke, at vi automatisk bliver syge. Vores krop er faktisk ret gode beskyttet imod den slags, når man tænker over det. Vores hud er eksempelvis et ganske fantastisk beskyttende lag, som generelt ikke lader bakterier eller virus trænge igennem sig. Hvis en sygdom ikke kan komme ind i kroppen, og eksempelvis spredes via blodårene, så kan den for det meste ikke gøre noget skade. Det er derfor vi kan gå rundt i en verden, hvor der er bakterier overalt, og ikke konstant være syge. Men vores hænder er ofte det svage punkt i denne proces. Vores hænder er fantastiske værktøjer, som lader os interagere med verden omkring os på nærmest uendeligt mange forskellige måder. Det betyder også, at vores hænder helt naturligt kommer i kontakt med rigtigt mange forskellige ting i løbet af en dag. Alt hvad vi rør ved kan ske at have et lag, af usynlige, men farlige, patogene partikler. Nogle af disse partikler kan så sætte sig fast på vores hånd. Det er som sagt ikke et problem i sig selv: hvis din hud er intakt, så kan partiklerne ikke trænge ind i kroppen, og du er derfor stadig rimeligt godt beskyttet.
Men hvad hvis du løfter din hånd op til dit ansigt? Din mund, din næse og dine øjne er alle områder, som er mindre godt beskyttede. Hvis en bakterie eller virus der sidder på dine hænder kommer tilpas tæt på et af disse mere sårbare områder, så er der pludseligt risiko for, at den kan trænge ind i din krop og gøre dig syg. Det er derfor håndvask er så vigtigt: det skyller disse farlige partikler væk, så du ikke risikerer at placere dem et sted, hvor de kan gøre skade.
Det kan dog også være problematisk at vaske dine hænder for ofte. Den konstante brug af sæbe kan nemlig udtørre dine hænder. Hvis dine hænder bliver meget tørre, så er der øget risiko for, at du får sår eller rifter på dine hænder. Dette er steder, hvor din hud ikke længere er intakt: og det betyder, at bakterier eller virus kan trænge direkte ind i din krop, også selvom du ikke rør ved dit ansigt.
Det er altså rigtigt vigtigt at undgå udtørrede hænder. Her kan du overveje at bruge Gel Hånddesinfektion, da den slags gels ofte er designet til ikke at udtørre dine hænder, mens de stadig er effektive til at dræbe bakterier og virus. Du kan også prøve dig frem med sæber, der er bedre for sart hud, og eventuelt har indbygget fugtighedscreme eller lignende.