Det er efterhånden mange år siden det var nødvendigt at klæde sig i noget bestemt tøj, for bedst at kunne udføre sit arbejde. I vores nutidens samfund kan det i stedet være nødvendigt at klæde sig i sit pæneste, for at man overholder reglerne for mode eller udseende generelt på arbejdspladsen. En sælger har altid kunne optimere sin indtjening ved at klæde sig på den rigtige måde, men det er ikke kun sælgere, der bliver nødt til det nu til dags. Der er tilgengæld en tendens i startups og blandt de unge entrepreneurer generelt til at have en mere afslappet holdning til tøj og lade folk gå i det, de føler sig mest komfortable i.
Skjorter er stadig et krav på mange arbejdspladser rundt om i landet. De entrepreneurer, der kommer fra en baggrund, der har fokus på økonomi eller business generelt har det med at kræve, at de ansatte klæder sig som om de var meget succesrige. Der er selvfølgelig mange eksempler på succesfulde mennesker, der hverken går i jakkesæt eller skjorte, men der er endnu flere eksempler på folk, der gør. Om ”business” udseendet er hønen eller ægget kan være svært sige, men det er nu engang blevet stereotypen, som har holdt ved i flere årtier.
Hvis vi ser på de virksomheder, der drives af de ældre generationer, så er der en tendens til, at de ansatte tilsyneladende alle køber tøj hos Hugo Boss. Det giver en helt speciel atmosfære, som kan være medvirkende til succes i mange virksomheder, fordi det giver en stor skildning mellem arbejdslivet og hjemmet, som gør, at mange fokuserer bedre og ikke føler samme trang til at tjekke Facebook eller andre sociale medier, mens de er på arbejde, fordi de er i en sindstilstand, der gør, at det ikke føles rigtigt.
Tilbage til de unge entrepreneurer og iværksættere ser vi, at stadig flere vælger en afslappet atmosfære på arbejdet, som hjælper de ansatte med at undgå stress, mens de holder et endnu bedre fokus. Det ses blandt andet i, at mange af de ansatte render rundt i t-shirt og en meget bred vifte af bukser og shorts. Der er selvfølgelig dem, der under sådanne omstændigheder stadig vælger at tage skorte og slips på, men de er tilsyneladende minoriteten i de unge virksomheder i Danmark.
Der er blevet foretaget mange undersøgelser på, hvordan en dress code eller mangel på samme kan påvirke produktiviteten på arbejdspladsen. Vi vil formentlig se en stigning i mængden af data til statistikker om arbejdspladser, hvor der ikke er nogen dress code, i løbet af de næste dusin år. Indtil videre tyder det på, at kreativiteten og dermed innovationen er højere i de virksomheder, der ikke stiller krav til beklædning, udover selvfølgelig at det ikke må distrahere. Skjorte eller t-shirt er en debat, der fortsætter, og forhåbentlig ender ud med både produktivitet og personlig frihed.